Varme, energi og klima
I dette kapitel kan du læse om sammenhængen mellem varmekilder og klimaændringer. Kul, olie og naturgas er fossile brændsler, der udleder store mængder CO2, når de bliver afbrændt. Derfor er det godt, at man i dag i langt højere grad bruger vedvarende energiformer til at producere elektricitet og varmt vand til fjernvarme.
I mange år brugte vi især kul og olie som energikilder på de danske fjernvarme- og kraftvarmeværker. De to fossile brændsler kunne man købe billigt i udlandet. Oliekrisen i 1973-74 betød dog, at oliepriserne steg kraftigt, og man begyndte derfor at bruge endnu mere kul på de danske værker. Senere blev den danske produktion af olie og naturgas i Nordsøen så stor, at Danmark i en periode var selvforsynende med energi. Mange værker skiftede fra udenlandsk kul til dansk naturgas.
I dag er den danske produktion af olie og naturgas faldende. Fossil energi er på vej ud, og de danske fjernvarme- og kraftvarmeværker benytter i stigende grad vedvarende energikilder.
Mere og mere energi til fjernvarme kommer i dag fra vedvarende energikilder - 2022.
Gasser og drivhuseffekt
Atmosfærens evne til at holde på varmen kaldes for drivhuseffekten. Den skyldes nogle luftarters evne til at holde på varmen. Det er de luftarter, som vi kalder drivhusgasser.
Drivhusgasserne fungerer på samme måde som glasset i et drivhus. Solens kortbølgede stråling kan trænge gennem gasserne og ind i atmosfæren, men de forhindrer en del af den langbølgede varmestråling i at forlade atmosfæren.
På modellen herunder ser du solens kortbølgede stråling, der er vist med de mest bølgede pile. Den langbølgede varmestråling er vist med de mindst bølgede pile.
Den mest omtalte drivhusgas er carbondioxid, der også kaldes kuldioxid og den kemiske betegnelse er CO2. Men der er andre drivhusgasser som vanddamp (H2O), methan (CH4) og lattergas (N2O).
Uden den naturlige drivhuseffekt ville temperaturen ved jordens overflade i gennemsnit være omkring minus 20°C, og jorden ville efter al sandsynlighed være en kold og livløs planet. Vi skal altså være glade for atmosfærens naturlige drivhuseffekt.
Kortbølget og langbølget stråling. Drivhusgasser forhindrer en del af den langbølgede varmestråling i at forlade atmosfæren.
Vildere vejr i verden
Når vi i dag bruger ordet drivhuseffekt, tænkes der som regel den menneskeskabte drivhuseffekt. Den er vi ikke så glade for. Siden den industrielle revolution er koncentrationen af CO2 i atmosfæren nemlig steget kraftigt. Det er primært sket på grund af vores afbrænding af fossile brændsler som kul, olie og naturgas.
En øget drivhuseffekt betyder først og fremmest, at atmosfæren og dermed jordens klima bliver varmere. Det gør også vejret mere ustabilt, og vi kan se frem til en verden med flere skybrud, flere oversvømmelser, mere tørke og kraftigere storme. Vejret bliver ganske enkelt varmere, vådere og vildere overalt i verden.
Udviklingen i mængden af CO2 i atmosfæren.
Aktivitet: Fordele og ulemper ved biomasse
Kraftvarmeværket i Køge får træflis fra virksomheden Junckers, der har træflis som restprodukt fra sin produktion.
© VEKS
1.
Hvad fremstiller de på virksomheden Junckers i Køge?
2.
Vi skelner mellem 1. generation og 2. generation biobrændsel.
Undersøg, hvad forskellen er på 1. og 2. generation.
3.
Vil du kalde træflis fra Junkers for 1. eller 2. generation biobrændsel?
Begrund dit svar.
4.
Giv eksempler på 1. generation biobrændsel.
5.
Giv eksempler på 2. generation biobrændsel.
6.
Hvorfor mener mange mennesker ikke, at man bør benytte
1. generation biobrændsel?
7.
Diskutér i grupper eller på klassen: Hvilke fordele og ulemper er der ved at benytte biobrændsel?
Aktivitet: Energi og drivhuseffekt
1.
Forklar med dine egne ord, hvad denne model viser.
2.
Find frem til og skriv mindst fire drivhusgasser.
3.
Hvad menes der med den naturlige drivhuseffekt?
4.
Hvad menes der med den menneskeskabte drivhuseffekt?
5.
Hvilken sammenhæng er der mellem energiforbrug og drivhuseffekt?
6.
Hvilke energikilder er gode og hvilke er mindre gode i forhold til klimaændringer?
7.
Hvilke konsekvenser har den menneskeskabte drivhuseffekt?
8.
Diskutér: Hvad skal der til for at løse problemerne med den menneskeskabte drivhuseffekt?
Kom med mindst tre bud på gode løsninger + evt. også andre bud.
Aktivitet: Vis drivhuseffekten
På fx YouTube kan I finde en række enkle videoer, der viser forsøg, som kan demonstrere drivhuseffekten og dens virkning.
Arbejd i grupper.
1. Se disse tre videoer:
De tre, korte videoer viser, hvordan man kan producere carbondioxid (CO2).
Drivhuseffekten forsøg
Forsøg global opvarmning
Påvis drivhuseffekten
2. Diskutér og beskriv, hvordan I selv kan producere CO2.
3. Vælg den af de tre videoer, der efter jeres mening tydeligst kan vise drivhuseffekten.
4. Hvis I har tid, så udfør jeres eget forsøg med at producere CO2 og dermed demonstrere drivhuseffekten og dens virkning.
Beskriv resultatet af jeres forsøg.
Beskriv, hvorfor I har valgt netop den video. Benyt naturfaglige begreber i jeres argumentation.
Indsæt de manglende ord i denne tekst om carbons kredsløb.
Grundstoffet carbon kaldes på dansk for
. Det indgår i mange kemiske forbindelser. En af dem er luftarten CO2, der kaldes eller kuldioxid.Siden jordens barndom har carbon cirkuleret i et stort . Carbon udveksles mellem , oceanerne samt planter og .
CO2 udgør kun omkring 0,03 % af atmosfærens luftarter. Men den har alligevel en stor betydning, fordi den er en vigtig .
I
i de enorme oceaner er der også opløst CO2. Der er desuden CO2 i både de fisk samt de og dyreplankton, som er i vandet.På havbunden er der også et stort depot af carbon, fordi
dyr og planter synker til bunds. Under havbunden er der ophobet store mængder carbon i form af og naturgas. Når disse afbrændes, der carbon til atmosfæren.Hos planter indgår carbon som en vigtig del af . Planter er de eneste organismer, der selv kan producere organisk materiale. Derfor kan træer og andre planter uden at spise noget.
Det carbon, som der er i planter, overføres til planteædende dyr. Carbon frigøres ved respiration og
, når et dyr eller en plante dør.Fra naturens side er der i carbons kredsløb. Men den kan blive ødelagt, når vi mennesker afbrænder store mængder brændstoffer. Det fører til så meget CO2 i atmosfæren, at den ikke kan af planterne.
