På kortet ser du en prognose for, hvor hurtigt det går med at udbygge fjernvarme i forskellige verdensdele. I fremtiden bliver andelen af fossil energi til fjernvarmeværker mindre og mindre i både Danmark og resten af verden.   

Flere og flere mennesker bor i store byer. Sådan er det de fleste steder i verden, og behovet for energi til opvarmning og afkøling vokser, jo flere indbyggere byerne får. Knapt halvdelen af verdens energiforbrug går til indendørs opvarmning.

Migrationen fra land til by er særlig stor i den fattige del af verden, og især i afrikanske og asiatiske storbyer vokser indbyggertallet eksplosivt. Byer med mere end 10 millioner indbyggere kalder vi for megabyer. I år 2030 regner man med, at der er mere end 40 megabyer i verden. De fleste megabyer kommer sikkert til at ligge i Asien og Afrika.

I dag bor godt 50% af verdens indbyggere i storbyer, og prognosen for år 2050 siger, at tallet til den tid er steget til mindst 70%.

I Danmark og andre koldere lande bruger vi mest energi til opvarmning om vinteren. I sommervarmen er der så måske brug for at køle luften ned. Men i varmere lande er det ofte anlæg til aircondition og afkøling af fx boliger, kontorer og hoteller, der sluger størstedelen af energien året rundt.

På globalt plan spiller måden at skaffe energi til opvarmning og afkøling af storbyer en afgørende rolle i kampen mod klimaændringer. Her kan fjernvarme være en af de effektive og bæredygtige løsninger. Fjernvarme kan med et lavt energitab levere en stabil varme og køling til byernes mange forbrugere.

Kina er det land i verden, der har det største fjernvarmenet. Byerne i det mægtige land har mere end 200 millioner forbrugere, der opvarmer og køler deres boliger og bygninger med fjernvarme.

Den kinesiske udledning af CO₂ til atmosfæren er stadig verdens største. Landet bruger fortsat enorme mængder kul som varmekilde for at skaffe nok energi. Men målet er at udlede færre drivhusgasser ved at omlægge til vedvarende energikilder.

Megabyen Qingdao ligger ud til Det Gule Hav cirka 500 km nord for hovedstaden Beijing. Den har siden 2012 været en modelby for den grønne omstilling i Kina og er i fuld gang med at erstatte kul og andre fossile brændstoffer på deres fjernvarmeværker med naturgas, solenergi, jordvarme og affald.

Mange andre store, kinesiske byer lytter til erfaringer fra Qingdao. Men med over 1,4 mia. indbyggere vil Kina i mange år frem fortsat også være nødt til at bruge store lagre af især kul fra undergrunden for at kunne dække det enorme energibehov.

Rundt om i verden er der områder med vulkansk aktivitet. Et godt eksempel er Island, der ligger på grænsen mellem to store tektoniske plader. Den geotermiske energi fra jordens indre benytter islændingene sig af, når de henter varmt vand op fra undergrunden til deres kraftværker.

På verdenskortet kan du se de områder på kloden, hvor der er særligt gode muligheder for at udnytte varmen fra undergrunden. Vi kalder områderne for geotermale egne.

Island ligger i en geotermal egn. Landet er et godt eksempel på land, hvor man udnytter den geotermiske energi fra jordens indre.  

Nogle steder i Island er der 200 grader varmt vand, der ligger mindre end en kilometer under jordoverfladen. Godt 90% af alle islandske boliger og andre bygninger bliver opvarmet af geotermisk vand, der fra kraftværket via et netværk af rør bliver ført ud til forbrugerne.

Mange steder i verden udnytter man vandets kraft som en vedvarende energikilde til produktion af elektricitet. En dæmning over en flod opdæmmer flodens vand i en sø, og vandet bliver så brugt til at drive vandturbiner.

I Danmark, hvor højdeforskelle ikke er ret store i forhold til i lande som Norge og Sverige, har vi stadig tre vandkraftværker. De producerer dog kun 0,06% af den danske produktion, men vi importerer masser af elektricitet fra norske og svenske vandkraftværker.

På tegningen kan du se, hvordan et vandkraftværk fungerer.