Energiforsyningen i andre lande

Du bliver nok ikke overrasket over, at energiforbruget pr. indbygger er meget højere i rige lande end i fattige lande. Men der er også stor forskel på energiforsyningen fra land til land. Meget afhænger af fx landets geografi og landets egne råstoffer.

Lande i hele verden arbejder på at få endnu mere vedvarende energi. Behovet for energi til opvarmning og afkøling stiger enormt, og brug af fossile brændstoffer har været med til at forurene luften i både land og by. Så mange lande satser på at investere i flere bæredygtige løsninger, som fx fjernvarme, for at blive grønnere og for at bremse udledning af drivhusgasser til atmosfæren.

En boligblok i Hong Kong, hvor aircondition afkøler lejlighederne i sommervarmen.

© John Tang

Udbygning af fjernvarme i forskellige verdensdele

På kortet ser du en prognose for, hvor hurtigt det går med at udbygge fjernvarme i forskellige verdensdele. I fremtiden bliver andelen af fossil energi til fjernvarmeværker mindre og mindre i både Danmark og resten af verden.   

Verdenskortet viser vækstraten (2020 – 2025) for udbygning af fjernvarme.

Storbyer har vokseværk

Flere og flere mennesker bor i store byer. Sådan er det de fleste steder i verden, og behovet for energi til opvarmning og afkøling vokser, jo flere indbyggere byerne får. Knapt halvdelen af verdens energiforbrug går til indendørs opvarmning.

Migrationen fra land til by er særlig stor i den fattige del af verden, og især i afrikanske og asiatiske storbyer vokser indbyggertallet eksplosivt. Byer med mere end 10 millioner indbyggere kalder vi for megabyer. I år 2030 regner man med, at der er mere end 40 megabyer i verden. De fleste megabyer kommer sikkert til at ligge i Asien og Afrika.

I dag bor godt 50% af verdens indbyggere i storbyer, og prognosen for år 2050 siger, at tallet til den tid er steget til mindst 70%.

I Danmark og andre koldere lande bruger vi mest energi til opvarmning om vinteren. I sommervarmen er der så måske brug for at køle luften ned. Men i varmere lande er det ofte anlæg til aircondition og afkøling af fx boliger, kontorer og hoteller, der sluger størstedelen af energien året rundt.

På globalt plan spiller måden at skaffe energi til opvarmning og afkøling af storbyer en afgørende rolle i kampen mod klimaændringer. Her kan fjernvarme være en af de effektive og bæredygtige løsninger. Fjernvarme kan med et lavt energitab levere en stabil varme og køling til byernes mange forbrugere.

Et fjernvarmeanlæg forsyner boliger og kontorer i en megaby med køling og varme.

Fjernvarme på kinesisk

Kina er det land i verden, der har det største fjernvarmenet. Byerne i det mægtige land har mere end 200 millioner forbrugere, der opvarmer og køler deres boliger og bygninger med fjernvarme.

Den kinesiske udledning af CO2 til atmosfæren er stadig verdens største. Landet bruger fortsat enorme mængder kul som varmekilde for at skaffe nok energi. Men målet er at udlede færre drivhusgasser ved at omlægge til vedvarende energikilder.

Megabyen Qingdao ligger ud til Det Gule Hav cirka 500 km nord for hovedstaden Beijing. Den har siden 2012 været en modelby for den grønne omstilling i Kina og er i fuld gang med at erstatte kul og andre fossile brændstoffer på deres fjernvarmeværker med naturgas, solenergi, jordvarme og affald.

Mange andre store, kinesiske byer lytter til erfaringer fra Qingdao. Men med over 1,4 mia. indbyggere vil Kina i mange år frem fortsat også være nødt til at bruge store lagre af især kul fra undergrunden for at kunne dække det enorme energibehov.

Qingdao – en moderne havneby i det nordlige Kina.


© Kaare Øster

Solcelleanlæg ved Qingdao. 


© Quingdao Reform and Development Commission

Varme fra jordens indre

Rundt om i verden er der områder med vulkansk aktivitet. Et godt eksempel er Island, der ligger på grænsen mellem to store tektoniske plader. Den geotermiske energi fra jordens indre benytter islændingene sig af, når de henter varmt vand op fra undergrunden til deres kraftværker.

På verdenskortet kan du se de områder på kloden, hvor der er særligt gode muligheder for at udnytte varmen fra undergrunden. Vi kalder områderne for geotermale egne.

Island ligger i en geotermal egn. Landet er et godt eksempel på land, hvor man udnytter den geotermiske energi fra jordens indre.  

Nogle steder i Island er der 200 grader varmt vand, der ligger mindre end en kilometer under jordoverfladen. Godt 90% af alle islandske boliger og andre bygninger bliver opvarmet af geotermisk vand, der fra kraftværket via et netværk af rør bliver ført ud til forbrugerne.

Verdenskortet viser, hvor der er stor vulkansk aktivitet og geotermale egne.

Et geotermisk kraftværk på Island.

© Kaare Øster

Sådan fungerer et geotermisk anlæg

Sådan fungerer et geotermisk anlæg.

Vandkraft

Mange steder i verden udnytter man vandets kraft som en vedvarende energikilde til produktion af elektricitet. En dæmning over en flod opdæmmer flodens vand i en sø, og vandet bliver så brugt til at drive vandturbiner.

I Danmark, hvor højdeforskelle ikke er ret store i forhold til i lande som Norge og Sverige, har vi stadig tre vandkraftværker. De producerer dog kun 0,06% af den danske produktion, men vi importerer masser af elektricitet fra norske og svenske vandkraftværker.

På tegningen kan du se, hvordan et vandkraftværk fungerer.

Sådan fungerer et vandkraftværk.

Danmark i førertrøjen

Både fattige og rige lande sætter sig mål for grøn vækst og en bæredygtig udvikling. Fx har Brasilien som mål inden 2024 at få 43% af landets energiforsyning fra vedvarende energikilder. Storbritanniens mål er at få halvdelen af landets elektricitet fra vedvarende energikilder inden 2026. Tyskland ønsker at nå 65% i 2030 – og samme år planlægger Kina at nå 16% vedvarende energi. I Danmark er målet at være uafhængig af kul, olie og gas i 2050.

På fjernvarmeområdet er Danmark med sin lange erfaring et af de førende lande i verden. Vi har en stor viden om teknologien og om, hvordan produktion og distribution til forbrugerne sker på en effektiv og sikker måde.  

Den viden og erfaring nyder andre lande godt af, og hvert år får danske fjernvarmeværker besøg fra fx Kina og mange andre lande. Danmark eksporterer både rådgivning og fjernvarmeteknologi til en værdi af cirka otte milliarder kroner om året.

Forsyningssikkerhed

Op gennem tiden har vi brugt mange forskellige opvarmningsformer, og som du har set, er verdens fjernvarmeværker i fuld gang med at omlægge til ikke-fossile brændstoffer. Det er vigtigt at mindske den globale udledning af drivhusgasser, men det er også vigtigt, at der er nok brændsel til at kunne sikre en stabil forsyning med varme og køling til boliger og andre bygninger.

For fjernvarmeværkerne kan det være et dilemma hele tiden at anvende de mest bæredygtige brændstoffer, for hvis der fx i en periode ikke er nok sol eller blæst til at levere nok elektricitet fra solceller eller vindmøller, så kan det blive nødvendigt at supplere med vedvarende energi fra biomasse og biogas samt fossile brændsler ved nødsituationer. Vi snakker om begrebet forsyningssikkerhed – og her kan der være mange faktorer, der afgør, hvor god den er.

I øjeblikket er krig med til at påvirke forsyningssikkerheden. I februar 2022 invaderede Rusland nabolandet Ukraine. Resten af Europa og andre verdensdele satte sanktioner i gang overfor Rusland. En af sanktionerne var, at man ville stoppe import af kul, gas og olie fra Rusland, der indtil nu har eksporteret store mængder kul, gas og olie. Pludselig blev forsyningssikkerheden til bl.a. opvarmning voldsomt truet i mange lande. I Danmark betød det, at naturgas-fyrede fjernvarmeværker hurtigt skulle omlægge produktionen til brug af andre brændselsformer som f.eks. biogas og biomasse. 

Tallene herunder viser energiforbruget per indbygger i fire forskellige lande. Tallene er omregnet til kg olie, så det er let at sammenligne.

Hvilket land passer til hvilket energiforbrug?

Vælg mellem de fire lande: Etiopien, Danmark, Kina, USA.

a) 6908 kg olie/indbygger
b) 3123 kg olie/indbygger
c) 2142 kg olie/indbygger
d) 128 kg olie/indbygger
AKTIVER KODE

Diskuter og beskriv, hvorfor der er en sammenhæng mellem et lands rigdom og indbyggernes energiforbrug.

AKTIVER KODE

Vedvarende energikilder

Tabellen herunder viser forbruget af vedvarende energi i udvalgte lande. Tallene er i procent i forhold til det samlede forbrug af vedvarende energi. 

 

Land

Vandkraft

Vindkraft

Solenergi

Geotermisk energi

Biomasse inkl. affald

Biobrændstoffer

Danmark

0,0

23,0

2,5

0,0

65,8

3,9

Sverige

26,4

8,0

0,3

0,0

50,0

7,8

Norge

77,7

3,4

0,0

0,0

9,4

3,4

Italien

13,5

5,9

7,7

18,3

38,8

7,4

Tyskland

3,7

23,8

10,4

0,7

52,2

6,7

USA

13,6

15,0

6,7

5,2

36,8

22,8

Japan

26,5

2,5

25,2

9,7

34,5

1,6

 

Energistyrelsens Energistatistik 2020. Tallene er fra 2019

Vedvarende energkilder

1.

Forklar forskellen mellem Danmark, Sverige og Norge

2.

Hvorfor har Italien og Japan et procentvist større forbrug af geotermisk energi?

3.

Nævn eksempler på, at der er en sammenhæng mellem et lands geografi/geologi og dets energiforbrug

AKTIVER KODE