Energiforsyningen har udviklet sig enormt, siden de første mennesker lunede sig omkring bålet. Langt senere i menneskets historie fandt man ud af at udnytte vindens energi til vindmøller, der malede korn til mel. Også vandstrømme i de danske åer blev brugt på små vandmøller til at producere energi i form af elektricitet.

For bare hundrede år siden – i 1920-erne – producerede jyske vandkraftværker næsten halvdelen af Jyllands forbrug af elektricitet. I dag - hvor elforbruget er mangedoblet - indgår der stadig en meget lille del elektricitet fra vandkraft i det danske elforbrug. Det meste importerer vi dog fra Norge og Sverige.

Dampmaskinen blev udviklet i løbet af 1700-tallet i England, og den satte gang i det, der går under navnet den industrielle revolution. Produktionen flyttede fra små værksteder til store, mere effektive fabrikker.

De første dampmaskiner brugte træ som brændsel for at opvarme vand til damp, der kunne drive maskiner og producere elektricitet. Senere gik man over til kul, og der kom for alvor gang i hjulene. Røg og damp stod op ad de mange fabriksskorstene, og på den tid var skorstene og røg et tegn på fremgang og vækst. Luftforurening tænkte man ikke så meget på dengang.

Fra midten af 1800-tallet betød den industrielle revolution fremskridt og vækst. Flere og flere mennesker rundt om i verden blev rigere og fik et bedre liv. Især de industrialiserede lande blev rigere. Den form for rigdom kunne ikke være skabt uden brug af fossile energikilder.

Men rigdommen har haft sin pris. Rigdom og overforbrug baseret på fossil energi har været med til at skabe den alvorlige klimakrise, kloden står overfor i dag – og som kun en grøn omstilling kan være med til at løse. Den gode nyhed er, at vi i dag råder over vedvarende energikilder, der kan skabe vækst og et bedre, mere bæredygtigt liv for milliarder af mennesker.

I fremtiden bliver opvarmning en kombination af kollektive fjernvarmesystemer i bysamfundene og individuelle opvarmningsløsninger de steder, hvor der er større afstand mellem boligerne og for langt til et fjernvarmeværk.

Varme får de fleste bygninger og boliger fra de store anlæg, og energisystemerne bliver forbundne, så vi bedre kan opbevare, udnytte og fordele den producerede energi. De forskellige energisystemer skal samarbejde, så den eksisterende el-, gas- og fjernvarmeinfrastruktur udnyttes bedst muligt. Der skal også være så godt styr som muligt på balancen mellem, hvornår energien bliver produceret, og hvornår den skal forbruges.

I Danmark er det efter 2030 slut med at bruge fossile brændstoffer i el- og varmeforsyningen. Der kommer endnu mere genbrug af overskudsvarme fra virksomheder, flere el-til-varme løsninger med store eldrevne varmepumper og elkedler, mere solvarme og mere geotermi, varme fra undergrunden.

I 2050 vil fjernvarmen i endnu højere grad komme fra overskudsvarme fra forskellige kilder, fordi vi bliver dygtigere til at udnytte den varme, der bliver til overs fra virksomheder som fabrikker, køleanlæg og datacentre. Fx kan overskudsvarme fra cementfabrikken Aalborg Portland opvarme 23.500 husstande i Aalborg. Og overskudsvarmen fra Facebooks datacenter på Fyn har overskudsvarme til cirka 7.000 husstande.

Der kommer tre nye, vigtige bidrag til energiforsyningen:

1. Store elektrolyseanlæg, der producerer hydrogen (brint) og oxygen ved hjælp af vand og elektricitet fra vindmølleanlæg. Elektrolyseanlæg har et stort varmeoverskud, der kan genbruges til fjernvarme.
2. Der bliver opsamlet CO₂ fra afbrænding af biomasse og affald som fx i anlægget Amager Bakke i København. Processen kaldes for Carbon Capture (kulstoffangst), og den giver et stort overskud af varme, som fjernvarmen kan udnytte.
3. Hydrogen samt carbon fra CO₂ kan anvendes i Power to X-anlæg (PTX), der producerer syntetiske og miljøvenlige brændstoffer f.eks. til transportsektoren (fly, skibe, lastbiler m.v.). Også PTX kan levere overskydende varme til fjernvarmen.

Fjernkøling er ligesom geotermi et andet område, hvor Danmark har et stort potentiale. Fjernkøling er et effektivt og støjfrit alternativ til individuel aircondition, og det er oplagt at hente kulden til kølingen fra grundvandet i jorden. Vores danske grundvand er 8-9 °C varmt.

Fjernkøling kan være med til at halvere el-regningen til køling i fx indkøbscentre og kontorer. I Sverige står fjernkøling for 40 % af landets kølebehov, i Danmark er det indtil videre kun 4 %.

1. Fjernvarmen kan hjælpe andre sektorer med at nå andre vigtige klimamål, f.eks. inden for transportsektoren og ved at bruge overskudsvarme fra bl.a. fabrikker.
2. Vi kender allerede de teknologier, der kan bruges i fjernvarme. Nu skal innovation og gode ideer omsætte teknologierne til store anlæg, der kan være med til at indfri klimamålene.
3. Mange danske virksomheder i Danmark arbejder med udvikling af de nye teknologier. Det åbner mulighed for vækst, arbejdspladser og eksport af grønne løsninger.