I løbet af 7. - 9. klassetrin skal eleverne arbejde med mindst seks fællesfaglige undervisningsforløb – og et af disse forløb kunne netop være "fjernvarme". Se mere senere.

Formålet med de fællesfaglige forløb er at få eleverne til at fordybe sig i et stof, skabe sammenhængsforståelse og blive bedre til at identificere, forstå og håndtere komplekse problemstillinger. Dette skal hjælpe eleverne til at forme deres holdninger og gøre dem bedre til at handle i vanskelige situationer.

I forbindelse med Fælles Mål siger læseplanen, at de tre fag, biologi, geografi og fysik/kemi, skal indgå i et tæt samarbejde. Det sker ”for at styrke elevens tilegnelse af de naturfaglige kompetencer…”.

De fællesfaglige forløb skal tage udgangspunkt i de enkelte fags kompetencemål – både når det gælder de naturfaglige og de fagspecifikke mål. Du skal sikre dig, at ethvert valgt fællesfagligt fokusområde skal opfylde mindst to af følgende tre kriterier for den enkelte elev:

• Undersøgelser i lokalområde
• Arbejde med teknologi
• Arbejde med interessemodsætninger og stillingtagen.

Altså skal du sikre dig, at det valgte forløb giver eleven mulighed for at arbejde med mindst to af de tre kriterier. Forløbene er med til at styrke elevernes tilegnelse af naturfaglige kompetencer. Det ideelle er naturligvis, at undervisningen kan gennemføres i et samarbejde mellem to eller alle tre naturfag.

De fællesfaglige undervisningsforløb skal være problembaserede. Det betyder, at forløbene skal kunne rumme flere forskellige problematikker og samtidig give eleverne muligheder for at arbejde videre inden for naturfagenes kompetencemål.

Problembaseret undervisning er kendetegnet ved, at

• eleverne er medbestemmende i forhold til valg af et afgrænset, naturfagligt område
• eleverne belyser en eller flere problemstillinger inden for det afgrænsede, naturfaglige område
• eleverne får lejlighed til på egen hånd at formulere og undersøge udvalgte spørgsmål, der relaterer sig til problemstillingen
• eleverne får i forløbet lejlighed til at arbejde med konkrete handlinger eller forslag til handlinger.

I den tidligere version af ministeriets læseplan for naturfagene var det et krav, at fællesfaglige fokusområder skulle udvælges netop blandt disse seks, brede fokusområder:

• Produktion med bæredygtig udnyttelse af naturgrundlaget
• Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan
• Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer
• Den enkeltes og samfundets udledning af stoffer til atmosfæren
• Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår
• Teknologiens betydning for menneskers sundhed og levevilkår.

De seks eksempler på fokusområder blev udarbejdet for en del år siden af ministeriet – og i dag er de netop "eksempler", som man naturligvis fortsat kan bruge. Men der er nu frihed til at vælge andre fokusområder som fx "fjernvarme".

Hent mere hos ministeriet om Den fællesfaglige prøve i naturfag

Hent flere idéer hos ASTRA om Fælles naturfagsundervisning

Hent flere idéer hos ASTRA om Problembaseret undervisning

"Fjernvarme" som et fællesfagligt fokusområde

Fjernvarmeskolen.dk er udformet, så indholdet kan indgå som en del af ministeriets konkrete og meget bredt formulerede forslag til det fællesfaglige forløb: ”Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan”.

Men indholdet i Fjernvarmeskolen.dk kan i lige så høj grad anvendes i et mere specifikt, selvstændigt fokusområde, der udelukkende koncentrerer sig om netop begrebet fjernvarme.

Et forløb om fjernvarme er et aktuelt og væsentligt fællesfagligt fokusområde, hvor det ovenikøbet er nemt at få inddraget elementer fra to eller – ideelt set – samtlige naturfag. Ja, det lægger op til at inddrage fag-faglig viden, problemstillinger og begreber fra både fysik/kemi, geografi og biologi, så eleverne når hele vejen rundt om problematikken.

Behovet for at inddrage alle tre naturfag kommer tydeligt frem, når eleverne skal formulere mulige problemer samt nogle gode arbejdsspørgsmål for at få skrevet en god problemformuleringen.

Herunder har du nogle eksempler på en problemstilling og mulige problemformuleringer.

Problemstilling

Hvordan kan fjernvarme være med til at skubbe på den grønne omstilling i Danmark – og i den øvrige verden?

Problemformulering – nogle eksempler
(meget lang i dette eksempel for at give forskellige ideer til formuleringer)

I Danmark har vi været gode til at bidrage til den grønne omstilling, når det fx handler om produktion af elektricitet. Vi har gennem mange år etableret vindmølleparker og solcelleanlæg, og den udvikling fortsætter. I perioder med masser af vind kan landet selv producere nok elektricitet ved hjælp af vindkraft. Men hvordan påvirker en ny verdensorden ifm. fx krigen i Europa vores fremtid? Skal vi tage hensyn til andre og nye andre faktorer i forhold til energiforsyningen?

Når vi snakker om opvarmning af boliger, spiller fjernvarme en stor rolle. Men i forbindelse med Ruslands invasion af nabolandet Ukraine i foråret 2022 blev der sat fokus på afhængigheden af bl.a. naturgas fra Rusland – eller olie fra Norge.

Hvordan vil Danmark og andre lande kunne klare sig, hvis man stopper med import af russisk gas – eller norsk olie? Hvordan kan vi udfase fossile brændstoffer? Hvilke andre kilder kan vi finde frem til for at sikre forsyningen af energi og dermed varme i vores boliger og andre bygninger?

Hvor langt er Danmark nået med sin omlægning til ikke-fossile brændstoffer? Hvilket dilemma løber Danmark ind i ved hele tiden at skulle anvende bæredygtige brændstoffer, hvis der fx i en periode ikke er nok sol eller vind til at levere tilstrækkeligt med elektricitet fra solceller/vindmøller? Skal vi acceptere at supplere forsyningen med fossile brændsler? Hvordan kan den manglende naturgas fra Rusland påvirke vores forbrug af fossile brændstoffer i en periode – og dermed måske skade udviklingen af den grønne omstilling?

Se flere eksempler på arbejdsspørgsmål under ”Arbejdsspørgsmål”.