Hvordan opvarmes jeres egen bolig?

NB: Hver enkelt elev undersøger opvarmning i hjemmet. På klassen diskuteres de øvrige opgaver.

Facitliste

Individuelle svar.

Besøg et fjernvarmeværk – fysisk eller virtuelt

Aftal og forbered grundigt et fysisk besøg, så eleverne er klar til at få en rundvisning på værket.
Til både et fysisk og et virtuelt besøg skal eleverne anvende denne video fra et fjernvarmeværk:

Her er et link til besøget. Videoen kan med fordel ses fælles på klassen.

A)
ET FYSISK BESØG

Facitliste

Individuelle svar.

B)
ET VIRTUELT BESØG

Fælles drøftelser i grupper eller i hele klassen.

TRE QUIZZER OM FJERNVARME:  A, B og C

Sørg for, at der er god tid til at se og undersøge de tre forskellige animationer.

• Animation om varmeproduktion.
• Animation om varmedistribution.
• Animation om varme i hjemmet.

A)  DIN QUIZ OM VARMEPRODUKTION

Facitliste

a)

Hvor meget elektricitet bruger en varmepumpe?

Meget lidt.

Intet.

Rigtig meget.

b)

Hvilken slags vand er der i en varmeveksler?

Både koldt og varmt vand.

Kun koldt vand.

Kun varmt vand.

c)

Hvilken kraftvarme er en vedvarende energikilde?

Naturgas.

Kul.

Halm.

d)

Hvilken kraftvarme er en fossil energikilde?

Kul.

Biobrændsel.

Biogas.
 

B)  DIN QUIZ OM VARMEDISTRIBUTION

Facitliste
a)

Hvortil løber det varme vand fra fjernvarmeværket?

Vandet løber direkte ud til forbrugerne.

Vandet løber til en vekslercentral.

Vandet løber ud som spildvarme.

b)

Hvad sker der i vekslercentralen?

Her opvarmes fjernvarmevandet.

Her mødes det varme vand med det kolde returvand.

Her afkøles fjernvarmevandet.

C)  DIN QUIZ OM VARME I HJEMMET

Facitliste

a)

Hvad er systemvand?

Vand, der i rør ledes til boligens vandhaner.

Vand, der løber i et lukket system til radiatorer i boligen.

Vand, der løber direkte ud i boligens kloaksystem.

b)

Hvad er brugsvand?

Vand, der giver varme i boligens radiatorer.

Vand, der afkøler køleskab og dybfryser.

Vand, der løber i et åbent system til drikkevand og vask.

Facitliste

For 6-800 år siden begyndte man at bygge skorstene. Det var med til at give et bedre indeklima i boligen.

Oliefyr producerer varme ved hjælp af energiråstoffet olie og er derfor på vej ud som varmekilde, fordi den er med til at øge drivhuseffekten. På samme måde er det med gasfyr, fordi de også anvender fossile råstoffer.

En del boliger har elradiatorer som varmekilde, og de får energien fra elektricitet. Andre bruger varme fra de øverste jordlag, og den varmekilde kaldes for jordvarme.

Solens lys kan også omdannes til varme i et solvarmeanlæg, hvor en sort plade absorberer solens energi, der opvarmer vand. I solceller omdannes sollyset derimod til elektricitet.

Facitliste

1. 

Hvad fremstiller de på virksomheden Junckers i Køge?
Brug dette link.

Trægulve, gulvlak, skibslak.

2. 

Vi skelner mellem 1. generation og 2. generation biobrændsel.
Undersøg, hvad forskellen er på 1. og 2. generation.

3. 

Vil du kalde træflis fra Junkers for 1. eller 2. generation biobrændsel?
Begrund dit svar.

2. generations biobrændsel, da træflis er et restprodukt fra skovbrug. Dog kan træflis fx bruges til at producere spånplader i stedet for at afbrænde den.

4. 

Giv eksempler på 1. generation biobrændsel.

Fx majs, sukkerroer og hvede.

5.

Giv eksempler på 2. generation biobrændsel.

Fx halm, træflis og ikke-spiseligt restaffald fra planter.

6.
Hvorfor mener mange mennesker ikke, at man bør benytte 1. generation biobrændsel?

Fordi afgrøderne i stedet kan bruges til foder eller fødevarer.

7.

Diskutér i grupper eller på klassen: Hvilke fordele og ulemper er der ved at benytte biobrændsel?

Fordele fx: En klimavenlig form for energi, der regnes for klimaneutral. Dog afhængigt af, hvordan det produceres. Fx er det ikke ret klimaneutralt, hvis værket afbrænder træ fra en skov, hvor nye træer ikke bliver plantet igen – eller træet kommer fra en truet, tropisk regnskov.

Ulemper fx: Ud over det, der er nævnt om manglende genplantning, kan ulemper være, at man ikke regner med det kuldioxid, der bliver udledt fra indsamling, transport og behandling af biobrændsel. Hvis affald fra planter og dyr bruges som brændsel, så er det ikke smart, hvis det i stedet kunne være brugt til gødning på landmandens marker.

Hvis landmænd tjener mere på at dyrke biobrændsel end ved at dyrke afgrøder, så kan der blive mangel på fødevarer som korn og majs – eller madvarerne bliver måske meget dyrere at købe for os som forbrugere.

Facitliste

1.

Forklar med dine egne ord, hvad denne model viser.

På modellen kan vi se pile, der viser, hvordan solens stråler rammer jorden. Og hvordan strålerne sender varme retur til atmosfæren og verdensrummet. Drivhusgasser virker som glasset i et drivhus, den kortbølgede stråling fra solen går lige igennem og helt ned til jorden – men noget af den langbølgede stråling kan ikke nå igennem og ud af atmosfæren.

2.

Find frem til og skriv mindst fire drivhusgasser.

Carbondioxid, vand, metan, lattergas, ozon, halocarbener (menneskeskabte gasser fra industriproduktion fx)...

3.

Hvad menes der med den naturlige drivhuseffekt?

Fra naturens side holder drivhusgasser på solens varme, så atmosfæren og overfladen på jorden kan holde sig varme. Drivhusgasserne bremser solens stråler, så de ikke blot reflekteres fra jorden og ud i verdensrummet igen. Uden drivhusgasser ville temperaturen på jordens overflade i gennemsnit være omkring 33 grader lavere end i dag – og jorden ville så være en dybfrossen klode uden liv.

4.

Hvad menes der med den menneskeskabte drivhuseffekt?

Menneskets aktiviteter er skyld i, at der bliver mange flere drivhusgasser i atmosfæren. Især i de seneste par hundrede år er den menneskeskabte drivhuseffekt blevet større og større pga. udledning af drivhusgasser fra fx menneskets afbrænding af fossile brændstoffer. Resultatet er, at drivhusgasserne holder mere af solens varme tilbage i atmosfæren og på jordoverfladen – så gennemsnitstemperaturen på kloden stiger og dermed skaber en menneskeskabt, global opvarmning.

5.

Hvilken sammenhæng er der mellem energiforbrug og drivhuseffekt?

Vi bruger energi til mange ting, fx opvarmning eller afkøling af vores boliger. Hvis vi bruger fossile brændsler til opvarmning, så er vi med til at udlede flere drivhusgasser til atmosfæren og med til, som mennesker, at påvirke den naturlige drivhuseffekt. På den måde er vi selv skyld i den menneskeskabte globale opvarmning.

6.

Hvilke energikilder er gode og hvilke er mindre gode i forhold til klimaændringer?

Vedvarende energikilder som sol, vind og vandkraft nedsætter risikoen for ændringer i klimaet – og ikke-vedvarende kilder som olie, gas og kul får den globale opvarmning til at blive større – og dermed større risiko for flere menneskeskabte klimaændringer.

7.

Hvilke konsekvenser har den menneskeskabte drivhuseffekt?

En større global opvarmning og dermed flere menneskeskabte klimaændringer. I Danmark kan vi opleve vildere vejr med fx flere oversvømmelser i byer og langs kysterne.

8.

Diskutér: Hvad skal der til for at løse problemerne med den menneskeskabte drivhuseffekt?

Kom med mindst tre bud på gode løsninger.

1. bud
   Brug vedvarende energikilder til opvarmning eller køling i stedet for fossile brændsler.
2. bud
   Udskiftning af benzin og diesel til andre, vedvarende brændstoffer til biler og andre transportmidler. Fx el eller brint.
3. bud
   Transport til og fra arbejde – ændres fra bil til cykel (computing). Eller evt. fra bil til offentlig, fossilfri transport.

Andre bud

Spar på el- og varmeforbrug – Spis mindre kød – Færre rejser med fly – Tag cyklen – Genbrug tøj  – Affaldssortering og genbrug – Reparer dine ting – Sig nej tak til fysiske reklamer - Brug offentlig transport.

Facitliste

a)

Hvilken energiform har den røde kugle på billedet, mens den står stille i luften?
beliggenhedsenergi

b)

Hvad hedder den energiform, som kommer fra en stikkontakt?
elektrisk energi

c)

Hvilken energiform indeholder brændstoffet i en benzindrevet bil?
kemisk energi

d)

Hvilken energiform leverer brændselsstavene i et kernekraftværk?
kerneenergi

e)

Hvilken energiform gør kyllingen i ovnen mør?
termisk energi

f)

Hvilken energiform indeholder solskin?
strålingsenergi

g)

Hvilken energiform indeholder en trillende bold?
bevægelsesenergi

Facitliste: Få tjek på fotosyntesen - opgave 1

Facitliste

Brug tegningen til at forklare følgende spørgsmål:

1.

Hvordan har solens energi været med til at skabe kul, olie og gas i undergrunden?

Energien fra solen sætter gang i fotosyntesen på jorden, og der bliver dannet grønne planter. Igennem jordens geologiske historie er planter døde og planteresterne er nogle steder blevet begravet i jordlagene og presset sammen af bjergarter. Plantestof er omdannet til mere eller mindre rent kulstof (carbon) – og i nogle tilfælde er der dannet kul og i andre tilfælde olie og gas. Det er de energikilder, vi har udnyttet og dermed været med til at udlede drivhusgasser ved afbrænding.

2.
Hvordan er solens energi med til at skabe vindene på jorden?

Solens lys varmer atmosfæren, havene og jordoverfladen op på forskellig måde rundt om på jorden. Der bliver varmere luft nogle steder og koldere luft andre steder. Det betyder, at der dannes lavtryk og højtryk – og de forskellige lufttryk sætter gang i atmosfæren, så luften flytter sig fra områder med højt tryk mod lavt tryk. Vi får vinde, der bevæger sig rundt i atmosfæren.

Vindene udnytter vi så til fx at få vindmøller til at dreje rundt – så vi kan få produceret elektricitet.

3.
Hvordan er solens energi med til at drive vandets kredsløb?

På samme måde som for vindene er solens lys med til at opvarme vand i have, søer og floder overalt på kloden. Vand fordamper og fortættes, så der bliver skabt et kredsløb af vand – vandets kredsløb. Nogle steder, ved fx vandfald eller dæmninger, kan energien i vandet så udnyttes til at få turbiner til at snurre rundt – og de kan så producere elektricitet, ligesom vindkraften kan.

4.
Hvad er forskellen på naturlige og menneskeskabte energistrømme?

Naturlige energistrømme sker uden, at mennesker blander sig. Fx at planter og dyr (også mennesker) optager næringsstoffer dannet via fotosyntesen. Energi fra solen sætter gang i produktion af næringsstoffer, hvor energien føres videre i ”fødekæden” hos planter og dyr.

Menneskeskabte energistrømme sættes i gang af mennesket, der fx udvinder og omdanner fossile råstoffer som olie og naturgas til benzin eller elektricitet. Eller mennesket omdanner sol- og vindenergi til elektricitet. Uden menneskets indblanding ville der fx ikke komme hverken benzin til bil-brændstof eller elektricitet til opvarmning af fjernvarmevand og boliger.

5.
Giv eksempel på naturlig energistrøm.

Solen er motoren for næsten al energi – og naturlige energistrømme – på jorden. Noget af solens energi strømmer til planterne via fotosyntesen, og planterne omdanner energien, der igen strømmer videre til dyr og mennesker. Solens energi strømmer også til atmosfæren, hvor den fx sætter gang i vindsystemer, havets bølger, fordampning og fortætning og opvarmning af land og vand.

6.
Giv eksempel på menneskeskabt energistrøm.

Udnyttelse af energien fra fossile råstoffer som olie, kul og naturgas i energistrømme til fremstilling af brændsel – eller udnyttelse af solens, vandets og vindens energi til produktion af fx elektricitet.

Facitliste

1.

Forklar forskellen mellem Danmark, Sverige og Norge.

Danmark har meget mere vindkraft og solenergi end Sverige og Norge. Nok fordi Danmark er nået længere end de to andre lande ift. udvikling af vindenergi. Danmark har ingen bjerge, og derfor er der nærmest ingen udnyttelse af vandets energi. Dansk biomasse fra bl.a. landbruget udgør en stor del af den vedvarende energi.

Sverige har en del bjerge og floder, og landet har derfor udnyttet en del vandkraft – men har også en god portion vindkraft.

Norge har de fleste, største og højeste bjerge af de tre lande – og har derfor en meget stor udnyttelse af vandkraft.

2.

Hvorfor har Italien og Japan et procentvist større forbrug af geotermisk energi?

På verdenskortet over vulkansk aktivitet i dette afsnit "Varme fra jordens indre" kan vi se, at både Italien og Japan ligger ved tektoniske pladerande og i områder med stor geologisk/vulkansk aktivitet.

Ligesom Island udnytter de to lande sikkert det varme vand i undergrunden eller jordens indre som geotermisk energi.

3.

Nævn eksempler på, at der er en sammenhæng mellem et lands geografi/geologi og dets energiforbrug.

I Norge, som i mange andre bjergrige lande, er der store højdeforskelle, der kan udnyttes til at drive turbiner i vandkraftværker for at skaffe elektricitet til energiforbruget. I Danmark er der lavland, men ofte blæst, der kan udnyttes til at drive vindmøller – og derfor dækkes en stor del af energiforbruget af vindenergi.

I lande som Island og New Zealand er der – ligesom i Italien og Japan – stor geologisk og vulkansk aktivitet. Geotermiske anlæg dækker derfor størstedelen af energiforbruget. 

I solrige lande kan man endnu bedre end fx i Danmark udnytte solens energi for at dække energiforbrug.

Facitliste

NB: Her er rigtig mange svarmuligheder og derfor oplagt at have en fælles debat, vurdering og ideudvikling på klassen.

1.
Hvordan er I selv med til at forøge CO₂-indholdet i atmosfæren?

Fx:
Overforbrug af tøj eller andre varer
For lidt genbrug
Kører i bil i stedet for at cykle
Spiser for meget kød
Glemmer at slukke for strømmen
Skruer for højt op for varmen
Langvarige brusebade
Glemmer at sortere affald
Udskifter mobilen, selv om den virker
Glemmer at kigge på FN´s Verdensmål
…

2.
Vurder, hvilke af de ting fra listen, der skaber mest CO₂-udledning.

Individuelle svar.

3.
Diskutér: Hvad kunne I gøre i stedet for de fem ting i opgave 2?

Kunne I undlade at gøre nogle af tingene? Eller kunne de erstattes af andre? Diskutér, og skriv lidt om hver enkelt ting.

Individuelle svar

4.
Sammenlign jeres resultat fra opgave 2 og 3 med resten af klassen.

5.
Diskutér: Hvad mener I, at vi som samfund skal gøre?

Individuelle svar.

6.
Hvorfor er det så svært at blive enige?

Individuelle svar.

7.
Hvorfor er der fra nogle sider modstand mod nogle af de ændringer, som kan nedsætte udledningen af CO₂?

Fx økonomiske interesser, kostvaner, bekvemmelighed, modstand mod opstilling af vindmølle- og solcelleparker, ligegyldighed, mindre velfærd …