Du kender måske en kold vintermorgen i modvind, hvor du har glemt dine vanter? Eller du har prøvet at fryse i skolen eller derhjemme, fordi vi sparer på opvarmning, energi og penge?
Vores krop skal have ekstra varme, når det er koldt. Vi klarer det både ude og inde ved at tage noget varmere tøj på.
Tag fx et par tykke sokker og en lun trøje med i skole. Få lov til at holde små pauser, hvor I bevæger jer rundt i klassen for at få varmen.
Når det er vinter, har vi især brug for varme i bygninger og boliger.
I dit klasselokale må der helst kun være 19 °C. Skolen skal spare på energien.
En ekstra trøje som på tegningen gør, at du ikke kommer til at fryse. Hjemme hos dig skal I nok også spare på energien.
I al slags vejr holder din krop en temperatur på cirka 37 °C, hvis du altså ikke har feber
Måske får I varme fra en radiator, gulvvarme eller en brændeovn?
På en radiator kan du skrue op og ned, så varmen er passende på dit værelse eller i de andre rum i huset.
Jo mere, du skruer op for varmen, jo flere penge bruger I på at varme op. Det kan ligesom i skolen være en god ide at tage en ekstra trøje på.
Snak sammen to og to
Snak om, hvad I allerede ved om opvarmning hjemme hos jer to. Fx: Hvilken slags varme? Hvor kommer varmen fra? Hvordan sparer I på varmeregningen?
Fx: Hvad er det for en slags varme? Hvor kommer varmen fra? Sparer I på varmen?
Snak på klassen
Fx: Hvordan får hver især varme derhjemme? Hvordan får skolen varme? Hvordan kan I finde på gode ideer og løsninger til at holde bedre på varmen?