Overfør varme fra sted til sted

a)  Stik din hånd ned i iskoldt vand i cirka fire minutter.

b)  Flet derefter fingre med en god ven.

Varme bevæger sig fra menneske til menneske - fra ting til ting osv.

Man siger, at varme overføres fra et materiale til et andet.

 

1.

Hvordan kan du mærke, at varmen bliver overført fra din vens hånd til din hånd?

2.

Hvad sker der med din vens hånd?

3.

Hvad sker der med din hånd?

Byg en varmeveksler

Udfordringen er nu, at I skal bygge jeres egen varmeveksler.

I kommer til at arbejde, som om I er ingeniører. 

I skal finde ud af, hvordan varmen fra varmt vand kan blive overført til koldt vand.  Det lyder måske nemt, men I må ikke blande det varme og det kolde vand.

Det er præcist det samme, der sker i en varmeveksler. Fjernvarmevandet overfører varme gennem tynde skillerum til boligens eget rørsystem.

I kan så bl.a. undersøge, hvor meget jeres varmeveksler kan opvarme en model af et hus. 

Om lidt går byggeriet i gang. Men se først videoen ”Lav en varmeveksler”, hvor Lucca Loft og veninden Iris udfordrer jer.

I skal få ideer, bygge, undersøge og forbedre. Til sidst skal I fremlægge jeres løsning for resten af klassen.

Gå nu videre til ”Elevark”, der guider jer igennem til jeres nye varmeveksler.