Tegningerne her og på næste side viser dig mange forskellige varmekilder, der i dag bliver brugt på varmeværker.

Prøv selv: Del varmekilderne op i vedvarende og ikke-vedvarende energikilder.

Kornet på marken og træerne i skovene optager kuldioxid (CO₂) fra luften for at vokse.

Halm fra kornet og træflis fra fældede træer bliver brugt som energikilde på mange varmeværker.

Ved afbrænding bliver der så udsendt CO₂ til luften (atmosfæren).

Regnestykket for CO₂ i atmosfæren går lige op, og halm og træflis er en nogenlunde CO₂-neutral, vedvarende energikilde.

Solen er en vedvarende og uendelig energikilde, der også bliver brugt i nogle varmeværker. 

Solens energi opvarmer en væske. Den bliver sendt videre til en varmeveksler, der overfører varmen til fjernvarmevandet.

I fremtiden får vi flere både små og store solvarmeanlæg i Danmark.

Både til havs og til lands ser du flere og flere vindmøller rundt om i Danmark.

Når det blæser kraftigt, kan møllerne producere mere elektricitet, end der er brug for. Så bliver elektriciteten rigtig billig. Men i stedet for at sælge den ekstra elektricitet til vores nabolande, kan vi bruge strømmen på fjernvarmeværker.

Værkerne bruger elektriciteten i deres varmepumper, hvor energien bliver omdannet til varme. På den måde er varmeværket med til at sikre, at fjernvarmen bliver produceret til en lavere pris.

Varmeværket kan gemme en masse varmt vand i store beholdere i op til et par uger. Ligesom en termokande, der er god til at holde på varmen.

Lageret med varmt vand bruger varmeværket så, når der bliver behov for at sende ekstra meget fjernvarme ud til forbrugerne.

Afføring og urin fra husdyr som grise og køer kalder vi for gylle. Noget gylle bliver spredt på markerne som gødning, og andet bliver i lukkede beholdere til biogas. 

Biogas kan ligesom naturgas brænde. Biogas bliver brugt som varmekilde på varmeværker. 

Når biogas brændes af, udleder det CO₂ til atmosfæren.

Gylle udleder også på et tidspunkt CO₂ til atmosfæren, så derfor kommer der ikke mere CO₂ ud i luften ved at brænde biogas, end der ellers ville være kommet.

Fra jordens indre stiger der varme op mod overfladen. Det kan vi udnytte som geotermisk energi.

Vi har nogle få geotermiske anlæg i Danmark. Det varme vand bliver pumpet op fra mere end en kilometers dybde.

Når varmeværket har tappet varmen, bliver det kolde vand sendt retur til undergrunden.

Undergrunden er fuld af varmt vand. Geotermi kan blive en vedvarende energikilde til endnu flere varmeværker i fremtiden.

Thisted Varmeforsyning bruger geotermi - varmt vand fra undergrunden. Det gør de også i Sønderborg og på Amager, og der er aftalt et stort geotermianlæg i Aarhus.

© Thisted Varmeforsyning

Mange fabrikker bruger varmeenergi til at producere deres varer.

For at fremstille cement på en cementfabrik skal man fx bruge store mængder varme ved høj temperatur. 

I en produktion er der ofte overskud af varme. Nogle fabrikker sender overskudsvarmen til et varmeværk. På den måde undgår man udledning af ekstra CO₂ til atmosfæren.

I fremtiden ønsker man, at endnu flere fabrikker, datacentre og andre store virksomheder sender spild- eller overskudsvarmen videre til fjernvarmeværkerne.

Sortering af affald kender du hjemme fra dig selv. Det er nemt nok med fx pap, plast, glas og madaffald.

Men så er der al restaffaldet, der ikke direkte kan genbruges. Affaldet kan i stedet blive brændt af på et varmeværk.

På den måde bliver restaffald til en varmekilde, der opvarmer vandet til fjernvarmenettet.

Ved afbrændingen prøver varmeværket at udlede så lidt CO₂ til atmosfæren som muligt.

I fremtiden bliver vi endnu bedre til at genbruge affald, og det betyder så mindre affald som varmekilde på varmeværkerne.

Kul, olie og naturgas bliver stadigvæk brugt som energikilder til fjernvarme.

De ikke-vedvarende energikilder udleder store mængder CO₂ til atmosfæren og øger den globale opvarmning.

Den "sorte energi" er på vej ud og snart fortid i Danmark. Regeringen har besluttet, at vi i år 2050 skal være uafhængige af ikke-vedvarende energikilder.

Målet for fjernvarmeværkerne er, at der i år 2030 udelukkende bruges grøn og vedvarende energi til opvarmning af fjernvarmevandet til danske boliger.

Se historien om: Kul og olie.