main_top.png
  • Baggrund 

    Udskriv hovedteksten

    Fjernvarmens betydning nu og i fremtiden

    Opvarmningen af en bolig i Danmark udgør det største energiforbrug for en husstand. Derfor er det relevant at se på, hvordan vi opvarmer vores boliger, hvilke energikilder vi bruger, og om der kan spares på energien til opvarmning.


    I Danmark er fjernvarme den mest udbredte opvarmningsform. I 2019 blev 65 % af alle danske boliger opvarmet med fjernvarme. Det er i alt ca. 1,75 mio. husstande.


    Omkring halvdelen af al fjernvarme produceres ved hjælp af vedvarende energikilder som sol, vind, biomasse, biogas og geotermi. Fjernvarmen er i stadig udvikling, og der arbejdes blandt andet på at øge andelen af vedvarende energikilder i fjernvarmeproduktionen. Fjernvarme betragtes som en vigtig brik til at nå et Danmark uafhængigt af fossile brændsler. Fjernvarme baserer sig på forskellige energikilder, og den kan derfor tilpasse sig de vedvarende energikilder som sol og vind, der på grund af bl.a. vejret ikke altid leverer en konstant, stabil energiforsyning.


    En didaktik for engineering

    "Varme i hjemmet" er et engineering-forløb, hvor eleverne arbejder med virkelighedsnære 

    problemstillinger og udfordringer. En udfordring er at konstruere og bygge en så god varmeveksler som muligt. Vandet, der opvarmes i varmeveksleren, bruges til at opvarme en model af et hus.


    Eleverne kommer igennem idéfasen, konstruktions-, bygge- og undersøgelsesfasen, hvorunder varmeveksleren også forsøges forbedret. Til sidst skal eleverne også stå for en præsentationsfase.


    I forløbet er der indlagt elev-til-elev feedback, hvortil der er en udførlig trin-for-trin vejledning.


  • Meningen med et forløb i engineering er, at eleverne gennemløber arbejdsprocesser, der giver et lille indtryk af, hvordan ingeniører i nogle tilfælde arbejder i virkeligheden. Det handler om at løse udfordringer, som der ikke er et entydigt svar på, og elevernes/ingeniørens innovationskompetencer skal i spil – ikke mindst det selv at få ideer. Og så handler det om at skaffe sig og bruge naturvidenskabelig viden.


    Et forløb med engineering er ofte en engagerende og aktiv arbejdsform, bl.a. fordi eleverne arbejder ud fra deres egne ideer, der er udviklet i samarbejde med andre. Eleverne konstruerer og bygger ud fra egne ideer, afprøver ideerne og forbedrer dem.  Det er også motiverende for eleverne, da engineering tager udgangspunkt i den verden og hverdag, de selv er en del af.


    Samtidig giver forløbet mulighed for, at eleverne danner sig et billede af, hvad det vil sige at arbejde som ingeniør, og måske kan det netop være anledningen til, at nogle elever senere vælger en karrierevej i den retning. 


    Det er bredt anerkendt som samfundsmæssigt problem, at Danmark vil komme til at mangle ingeniører i fremtiden.


    Læs mere om "Engineering i skolen" hos Astra.


















  • Om kompetenceområder


    Herunder er der en kort beskrivelse af nogle af de kompetencer samt ideer, som eleverne kan arbejde med i dette forløb. 


    Undersøgelseskompetence

    Eleverne kan gennemføre enkle undersøgelser af forskellige materialers evne til at sprede varme.


    De kan også gennemføre undersøgelser af, om mængderne af vand i en varmeveksler har betydning for, hvor meget varmevekslerens kolde vand bliver opvarmet. 


    Modelleringskompetence

    Eleverne kan konstruere og bygge en model af en varmeveksler og relatere til, hvordan en varmeveksler i boliger i princippet virker.


    Kommunikationskompetencen

    Eleverne formidler deres undersøgelse, overvejelser og løsning til resten af klassen.


    Perspektiveringskompetence

    Eleverne kan perspektivere fjernvarme til vores behov for boligopvarmning.

     

    Eleverne kan relatere fjernvarme til målet om at gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler fra 2050.






main_bund.png